Elon Musk antyder, at Tesla arbejder på en ny model, som ifølge ham selv bliver “langt federe end en minivan”. Det kan meget vel være første tegn på, at mærket vil genopfinde den praktiske familiebil på sin helt egen, mærkelige og meget Tesla-agtige måde.
Kommentaren faldt på X, efter at en bruger efterlyste en Tesla-minivan. Musk svarede kort, men præcist nok til at sætte rygtemøllen i gang: Teslas designere og ingeniører arbejder på noget, der er “way cooler than a minivan”. Det er klassisk Musk. Få ord, maksimal støj.
Det mest sandsynlige gæt er ikke en minivan i gammeldags forstand, men en høj, rummelig og designmæssigt opsigtsvækkende Tesla med fokus på passagerer og fleksibilitet. Måske noget i retning af en lukket og mere familievenlig aflægger af Cybertruck-idéen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

