Der er efterhånden styr på billedet. Selv en almindelig smartphone kan i dag optage video, der ser skarp ud nok til YouTube, TikTok, Instagram og små produktioner på farten. Men lyden? Den halter stadig alt for ofte bagefter.
Vind, trafik, rumklang og afstand til kameraet kan hurtigt få selv en flot video til at føles billig. Det er præcis den slags problemer, DJI nu går efter med Mic Mini 2 – en ny generation af deres trådløse mikrofon, der er lavet til creators, som vil have bedre lyd uden at slæbe rundt på tungt udstyr. Den nye DJI Mic Mini 2 kan købes i Danmark fra i dag, og prisen starter ved 519 kroner.
Lille mikrofon med stor creator-vinkel
DJI Mic Mini 2 er ikke rettet mod lydnørden med studie, mixer og kabelrod. Den er lavet til dem, der filmer alene, laver interviews på farten, streamer, optager reels eller vil have bedre lyd direkte ind i smartphone, tablet eller kamera.
Artiklen fortsætter efter annoncen



