Elbiler har for længst gjort op med idéen om, at store familiebiler skal være langsomme og tunge. Men Zeekr skruer nu helt op for absurditeten med den opdaterede Zeekr 009. Den elektriske MPV lanceres officielt i Kina den 19. maj og kommer i flere udgaver med seks eller syv sæder. Den er altså rettet mod familier, chaufførkørsel og luksusmarkedet – men teknikken under gulvet hører mere hjemme i en performancebil.
Topmodellen får to elmotorer med en samlet effekt på 680 kW, svarende til omkring 912 hestekræfter. Det sender den store elbil fra 0 til 100 km/t på 3,9 sekunder. Det er hurtigere end mange sportslige elbiler – bare pakket ind i en bil med loungekabine og plads til hele familien.
0 til 80 procent på 17 minutter
Den mest interessante nyhed for almindelige elbilkøbere er dog ikke kun accelerationen. Zeekr 009 får CATL’s nyeste 6C Qilin-batteri og en 900 volt-platform, som gør opladningen markant hurtigere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

