Teknologi

Youtubes Spotify-konkurrent lanceres i næste uge

Youtube Music

Youtube har nu annonceret, at deres nye streamingtjeneste, Youtube Music, der skal gå i kødet på Spotify, Apple Music, Tidal m.fl., går i luften i næste uge, den 22 maj. I første omgang lanceres tjenesten i USA og fire andre lande – men Danmark står øverst på listen over lande, der tilføjes.

Anderledes søgefunktion

Ifølge skrivet vil du kunne finde både albums, remixes, live-udgaver og kunstner-radio i tjenesten, der lanceres både som computerprogram og app til mobilen. App’en vil, ligesom hos lignende tjenester, foreslå ny musik baseret på dine lyttepreferencer. Mest interessant er det, at Youtube Music får en søgefunktion, der forstår mere esoteriske forspørgsler, såsom “den der hipster-sang, med den irriterende fløjten“.

Tre typer abonnementer

MERE OM SAMME EMNE:

Youtube Music vil tilbyde tre forskellige abonnementer. Et gratis, annoncebaseret, abonnement, et Youtube Music Premium-abonnement, der giver adgang til downloads af musik, fjerner alle reklamer og gør det muligt at høre musik mens app’en er inaktiv på telefonen. Det tredje abonnement er Youtube Premium, der ikke alene giver adgang til hele musiktjenesten, men også fjerner alle annoncer på videodelen af Youtube – og åbner for de originale serier, der hidtil har været forbeholdt Red-abonnenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen for et Youtube Music Premium-abonnement er på 9,99 dollars, hvilket svarer til prisen på Spotify eller Apple Music. Youtube Premium-abonnementet er, naturligvis, en tand dyrere til 11,99 dollars per måned. Det vides endnu ikke om Youtube vil benytte samme abonnementsmodeller i Danmark, men vi holder øje med nyheder …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: