Skygge er ikke kun et problem, fordi den midlertidigt sænker produktionen fra et solcelleanlæg. Når enkelte celler i et panel dækkes af skygge, kan de blive udsat for en negativ spænding, som med tiden giver permanente skader.
Nu mener forskere fra Hong Kong Polytechnic University at have fundet en løsning. Holdet har udviklet en såkaldt perovskit-organisk tandemsolcelle, der i laboratoriet har vist markant bedre modstandsdygtighed over for delvis skygge.
Efter 2.000 timer – svarende til omkring 83 døgn – ved en negativ spænding på 4,5 volt havde solcellerne stadig 97 procent af deres oprindelige ydelse. Selv efter en langt hårdere test ved minus 40 volt bevarede de mere end 90 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen

