Sonos har præsenteret sin største samlede produktnyhed i flere år. Beam Ultra og Ace Ultra får følgeskab af Sonos 27, som giver virksomhedens højttalere nye funktioner og åbner døren for blandt andet ChatGPT.
Timingen er næppe tilfældig. Sonos kæmpede i 2024 med et voldsomt tilbageslag efter lanceringen af en ny app, der manglede funktioner og gav mange eksisterende kunder problemer. The Verge beskriver derfor den nye satsning som Sonos’ forsøg på et comeback efter to års turbulens.

Beam bliver markant dyrere
Den største hardwareopgradering er Beam Ultra, der går fra forgængerens virtuelle Atmos-løsning til et rigtigt 7.1.2-system med ni enheder og to opadvendte højttalere. Der kommer samtidig fire niveauer af AI-baseret taleforbedring, som skal gøre dialog tydeligere.
Artiklen fortsætter efter annoncen


