Sonos er tilsyneladende tæt på at lancere Sonos Ace Ultra, et nyt sæt trådløse over-ear-hovedtelefoner. Et nyt dokument hos den amerikanske telemyndighed FCC, opdaget af Lowpass, afslører et endnu ikke lanceret Sonos-produkt og peger på, at selskabet er ved at gøre Ace Ultra klar til markedet.
Timingen passer godt. Under sit seneste kvartalsregnskab fortalte Sonos allerede, at selskabet vil præsentere nye produkter og tjenester i september. Direktør Thomas Conrad benyttede samtidig lejligheden til at fremhæve kunstig intelligens som en vigtig del af Sonos’ fremtid og pegede på selskabets millioner af højttalere i hjemmene som en potentiel platform for nye AI-tjenester.
Nu er der kommet endnu flere detaljer om Ace Ultra. En ny læk afslører både specifikationer, pris og en mulig lanceringsdato – og hvis oplysningerne holder, bliver der tale om en markant opgradering af Sonos’ første hovedtelefoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen


