Volkswagens nye ID. Polo skal genfinde mærkets gamle dyder. Efter en tur gennem Wienerwald står én ting klart: Den elektriske Polo føles som en rigtig VW.
iNPUTs udsendte og ID.Polo udenfor Wienerwald (foto: iNPUT)
WIEN: Volkswagen har sat alle sejl til for at genskabe den klassiske VW-følelse i sine elbiler. Væk er de intetsigende numre fra modelnavnet, det billigere interiør og den ekstreme fokus på skærmbetjening fra de første ID-modeller. Ind er kommet “rigtige” navne, masser af betjeningsknapper og et design, der minder mere om Volkswagen i de gode gamle fossildage. Men er det nok til at genskabe VW-følelsen? Jeg tog ID. Polo på en tur gennem Wienerwald for at finde ud af det …
Der er indregistreret mere end 52.000 Poloer i Danmark, hvilket gør den til vws tredjemest populære model herhjemme (efter Up og Golf). Det er altså store sko, den nye ID. Polo skal udfylde. Og lad mig bare udløse spændingen med det samme; dén del klarer de med bravour.
ID. Polo føles større, end den er
Den første overraskelse kommer egentlig, før vejen begynder at sno sig. For Polo føles ikke som en lille billig elbil, hvor ingeniørerne har siddet med lommeregneren fremme under hele udviklingen. Der er en soliditet over den måde, bilen bevæger sig på, som man normalt forbinder med noget lidt større – og lidt dyrere. Det gælder især undervognen.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Polo er fast nok til, at den ikke ligger og vugger gennem Wienerwalds kurver, men den er samtidig bemærkelsesværdigt god til at få ujævn asfalt til at forsvinde under sig. Kloakdæksler, samlinger og de små skarpe slag, der kan få billige småbiler til at føles som indkøbsvogne med nummerplader, bliver håndteret med en ro, jeg ikke havde forventet.
Det er måske ikke noget, der ser imponerende ud i en specifikationstabel, men det er sådan noget, man sætter pris på, hver eneste dag, man ejer bilen.
Ikke en GTI – og heldigvis for det
Min prøvebil er den stærkeste almindelige ID. Polo med 211 hk. På papiret rigeligt til en bil i denne størrelse, og i praksis også mere end nok. Som de fleste elbiler reagerer den prompte, når højre fod går mod gulvet. Men Volkswagen har ikke forsøgt at få den almindelige ID. Polo til at opføre sig som en elektrisk gokart.
Og det klæder den. Kræfterne kommer kontrolleret, og bilen føles aldrig nervøs eller anstrengt. Du kan sagtens skrue tempoet op på en snoet landevej, men Polo lokker ikke konstant føreren til at lege Max Verstappen på vej efter mælk.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Den er mere interesseret i at gøre det nemt at køre hurtigt end i at gøre et stort nummer ud af det. Der kommer en egentlig ID. Polo GTI til dem, der savner mere peber. Den almindelige model har en anden opgave.
Volkswagen har ramt undervognen
Og netop her finder vi måske bilens største styrke. Trods forhjulstræk og en relativt simpel bagaksel føles ID. Polo balanceret og let på tå. Batteriet gør naturligvis bilen tungere end en gammel Polo med tre cylindre og benzintank – vi er oppe omkring halvandet ton – men vægten følger ikke med ind i kabinen som en ubuden passager.
Gennem kurverne reagerer bilen hurtigt på input fra rattet og holder karrosseriet godt i ro. Presser man den hårdt, begynder forhjulene naturligvis at protestere før baghjulene. Det her er trods alt ikke en baghjulstrukken sportsvogn. Men grænsen kommer gradvist og forudsigeligt. Det er kort sagt en bil, man bliver tryg ved meget hurtigt.
Styringen er til den lidt tungere side og passer egentlig fint til resten af bilen. Den giver ID. Polo mere substans end den meget lette styring, man finder i en del små elbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Bremser, der ikke føles elektriske
Det lyder måske som en underlig kompliment til en elbil, men ID. Polos bremsepedal føles næsten helt almindelig – Og det er rigtig godt. En af de små irritationsmomenter i mange elbiler er overgangen mellem motorens regenerering og de fysiske bremser. Pedalen kan ændre karakter halvvejs gennem nedbremsningen, eller bilen kan bremse anderledes, end foden forventer.
Her virker Volkswagen til at have fået de to systemer til at arbejde meget mere ubemærket sammen. Man træder på bremsen. Bilen bremser. Slut. Det burde ikke være en bedrift, men det er stadig værd at rose, når nogen gør det ordentligt.
Knapperne er tilbage
Den største ændring i forhold til Volkswagens første generation af ID-biler oplever man dog ikke med fødderne, men med fingrene. Knapperne er tilbage. Rigtige knapper.
Ikke blanke berøringsflader, hvor man skal stryge sig frem til den ønskede temperatur. Ikke små touchfelter på rattet, man kommer til at aktivere ved et uheld. Volkswagen har tilsyneladende læst kundeundersøgelserne, anmeldelserne og de tusindvis af sure kommentarer på internettet – Og taget dem alvorligt.
Rattet har fysiske knapper, de vigtigste funktioner er nemme at finde, og kabinen føles generelt som noget, der er udviklet med udgangspunkt i mennesker frem for en powerpoint-præsentation om digitalisering. Der er naturligvis stadig en stor skærm midt på instrumentbordet, men den skal ikke længere løse samtlige opgaver alene. Det er en langt bedre balance.
Det billige er ikke længere så tydeligt
De første ID-modeller havde et andet problem: De kunne være dyre biler, der enkelte steder føltes billige. Det var svært at forstå, hvorfor en ID.3 til knapt 300.000 kroner skulle møde føreren med materialer, man knap nok ville acceptere i en Polo. Den lektion virker også til at være lært.
ID. Polo er naturligvis ikke blevet en lille Audi. Der er hård plast, hvis man begynder at lede efter den, og Volkswagen skal stadig tjene penge på bilen. Men kabinen virker mere gennemtænkt og mere indbydende. Designet er mindre sterilt, og de mange fysiske kontakter gør samtidig interiøret mere hjemligt.
Det føles ganske enkelt mere som en Volkswagen, og den sætning er vigtigere, end den måske lyder.
Ikke den mest charmerende i klassen
For ID. Polo får hård konkurrence. Renault 5 E-Tech har vist, at en lille elbil godt må være både nuttet, farverig og fuld af personlighed. Alpine A290 viser samtidig, hvor meget køreglæde der kan klemmes ud af den samme grundopskrift.
ID. Polo går en anden vej. Den vender ikke hoveder på samme måde som Renault 5, og den almindelige 211-hestes version giver ikke samme lyst til at opsøge den næste rundkørsel. Til gengæld virker Volkswagen mere fokuseret på det, Polo altid har været god til: at være bilen, der fungerer til næsten alt uden at gøre et stort væsen af sig.
Man sidder godt. Der er fornuftig plads. Den er komfortabel. Den er nem at betjene. Og når landevejen begynder at sno sig, følger den gerne med. Det lyder måske ikke særligt sexet, men det er opskriften, der gjorde Polo til en af Europas mest succesfulde biler.
Der er stadig et elektrisk men
Volkswagen har dog ikke tryllet alle kompromiser væk. ID. Polo lander i en klasse, hvor især kinesiske producenter har gjort hurtig opladning til et konkurrenceparameter. Her ser Volkswagen ikke ud til at ville føre feltet an. Den store batteriversion får en ladeeffekt, der på papiret ikke ligefrem får pulsen til at stige. Volkswagen satser i stedet på en relativt stabil ladekurve og dermed en fornuftig samlet ladetid.
Det kan meget vel være tilstrækkeligt for en bil, som de fleste ejere primært vil lade hjemme. Men i 2026 er ladehastighed blevet en del af bilernes konkurrence på samme måde som hestekræfter og bagagerumsplads. Og her er ID. Polo mere fornuftig end imponerende.
Det samme gælder egentlig præstationerne. Hvis du forventer, at overgangen fra benzin til strøm automatisk skal forvandle Polo til et missil, bliver du skuffet. Hvis du derimod bare gerne vil have en bedre Polo, begynder regnestykket at se langt mere interessant ud.
Volkswagen har fundet sig selv igen
Det er måske den mærkeligste konklusion efter nogle timer gennem skovene uden for Wien. ID. Polo føles ikke revolutionerende, den føles velkendt. Og det er sandsynligvis præcis dét, Volkswagen har brug for.
De første ID-modeller forsøgte næsten demonstrativt at vise, at elbilen var noget helt nyt. Nye navne. Nye betjeningsformer. Nye kabiner. Ny måde at tænke Volkswagen på. ID. Polo går den modsatte vej. Her virker strømmen mere som en ny drivlinje end som en undskyldning for at genopfinde hele bilen.
Resultatet er en lille elbil, der allerede efter få kilometer føles intuitiv, velkendt og overraskende helstøbt. Undervognen er fremragende, komforten høj, betjeningen markant bedre end i de første ID’er, og bilen føles langt mere moden, end størrelsen antyder.
Der er mere charmerende alternativer. Der er også elbiler, der lader hurtigere. Men Volkswagen behøver ikke nødvendigvis bygge den mest spektakulære lille elbil. De skal bygge en elektrisk Polo.
Efter turen gennem Wienerwald er jeg ikke meget i tvivl: Det har de gjort.
iNPUT var inviteret til prøvekørsel af ID. Polo af Volkswagen Danmark, men de har ikke haft indflydelse på det redaktionelle indhold.
Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.
