Philips Hue har uden større ståhej skruet voldsomt op for prisen på Hue Bridge Pro. Den sorte smart home-hub blev lanceret i Danmark for blot et år siden til en vejledende pris på 679 kroner. Nu koster præcis samme produkt 1.129 kroner i Philips Hues egen danske webshop.
Det er en prisstigning på 450 kroner – eller godt 66 procent på omkring et år. Heldigvis er prisstigningen endnu ikke slået igennem overalt. Tværtimod.
Et pristjek viser, at Hue Bridge Pro fortsat kan købes markant billigere hos danske forhandlere. Prisjagt viser aktuelt priser fra omkring 609 kroner, mens eksempelvis Proshop har den på lager til 618 kroner. Med andre ord kan du lige nu spare omkring 500 kroner ved ikke at købe den direkte hos Philips Hue.
Artiklen fortsætter efter annoncen

