Grønt lys til første kommercielle SMR – samme reaktor står centralt i dansk atomkraftanalyse

Danmark holder øje med præcis denne reaktor

BWRX-300 er nemlig ikke blot endnu et af de mange SMR-koncepter på tegnebrættet. I Energistyrelsens store danske SMR-analyse fra 2026 betegnes den som det mest fremskredne SMR-projekt i den vestlige verden. Analysen screenede 85 vestlige SMR-koncepter og placerede fire blandt de mest modne kandidater – med BWRX-300 længst fremme. 

Det er også BWRX-300, som den danske analyse i høj grad bruger som pejlemærke, når den forsøger at regne på, hvad serieproducerede SMR-reaktorer en dag kan komme til at koste i Danmark.  Derfor er udviklingen i USA værd at følge herhjemme. Den giver ikke svaret på, om SMR bliver en god forretning i Danmark, men den bringer teknologien et skridt væk fra powerpoint-slides og et skridt tættere på noget, man faktisk kan bygge.

Ikke en eksotisk ny atomreaktor

Trods betegnelsen ”advanced reactor” er BWRX-300 ikke baseret på eksempelvis flydende salt eller thorium. Det er en 300 MW kogevandsreaktor og dermed en videreudvikling af en reaktortype, atomindustrien har årtiers erfaring med.

Det adskiller den blandt andet fra de danske SMR-projekter hos Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy, tidligere Seaborg Technologies, der arbejder med smeltet salt. I den danske analyse befinder de to danske teknologier sig på tidligere udviklingstrin end BWRX-300. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pointen med BWRX-300 er i stedet at skære kompleksiteten ned. Reaktoren skal bruge passive sikkerhedssystemer, færre komponenter og en mere standardiseret opbygning, mens en større del af arbejdet på sigt skal kunne flyttes fra byggepladsen til industriel produktion. 

Det er netop løftet bag SMR: I stedet for at bygge ét gigantisk specialprojekt på over 1.000 MW skal energiselskaber kunne opstille mindre, ens reaktorer og tilføje flere moduler, hvis behovet vokser.

Canada er allerede længere fremme

USA bliver dog ikke først med BWRX-300. Ved Darlington i Canada er arbejdet med den første reaktor allerede i gang, efter de canadiske myndigheder gav byggetilladelse i 2025. Den første canadiske BWRX-300 er planlagt til at gå i drift omkring udgangen af 2029. Der er planlagt fire reaktorer på samme lokalitet med en samlet effekt på omkring 1.200 MW. 

Netop det canadiske projekt er ekstra interessant, fordi det for første gang kan give mere håndfaste svar på SMR-teknologiens største ubekendte: Kan de små reaktorer faktisk bygges hurtigt og billigt nok? For størrelsen alene gør ikke atomkraft billig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den danske analyse peger på, at kapitaludgiften er helt afgørende, og at det endnu ikke kan dokumenteres, at SMR automatisk bliver billigere pr. installeret megawatt end store atomkraftværker. Først hvis serieproduktion og gentagelse af det samme design presser priserne markant ned, begynder regnestykket for alvor at blive interessant. 

Dansk analyse: Vi skal stadig vente længe

Der er samtidig et stykke fra amerikansk byggetilladelse til en dansk reaktor. Det er fortsat ikke lovligt at etablere nukleare produktionsanlæg til elproduktion i Danmark. Det står direkte i den gældende elforsyningslov. 

Den danske analyse vurderer desuden, at det ikke er sandsynligt, at kommercielle, serieproducerede SMR-anlæg kan sættes i drift i Danmark før efter 2040. Blandt årsagerne er manglende driftserfaring, behovet for dansk regulering og myndighedskompetence samt spørgsmål om placering og radioaktivt affald. 

Økonomien er heller ikke afklaret. Analysens centrale scenarie vurderer, at et dansk SMR-anlæg omkring 2040 kan koste cirka 60 millioner kroner pr. MW at etablere. Skal en reaktor, der kun producerer strøm, give positiv værdi for det danske energisystem, skal investeringen ifølge analysen nærmere ned omkring 40 millioner kroner pr. MW. Kan overskudsvarmen samtidig bruges til fjernvarme, ser regnestykket mere fordelagtigt ud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu kommer den virkelige prøve

Den amerikanske tilladelse betyder heller ikke, at TVA kan tænde reaktoren, så snart byggeriet er færdigt. En driftstilladelse kræver en separat godkendelse fra NRC, og TVA har fortsat beskrevet den endelige beslutning om at gennemføre projektet som en del af selskabets løbende planlægning. 

Men for den danske debat om små atomreaktorer er milepælen alligevel værd at bemærke. BWRX-300 er en af de reaktorer, Danmark i praksis venter på erfaringer fra. Hvis projekterne i Canada og USA kan dokumentere, at den samme reaktor kan bygges igen og igen uden de store forsinkelser og budgeteksplosioner, som har plaget flere traditionelle vestlige atomkraftprojekter, bliver SMR-regnestykket mere konkret. Hvis ikke, bliver der også noget at lære af det.