Teknologi

Svenske mini-atomkraftværker skal løse stigende energipriser

Med støtte fra benzinselskabet Preems store ejer vil svenske Kärnfull Next sælge kommuner og virksomheder deres egne små atomkraftværker.

kernekraftværker
foto: Kärnfull Next

Krigen i Ukraine har sat Europa i en energikrise, og jagten på mere elektricitet er i fuld gang. Mens vi herhjemme har undgået atomkraft, har svenskerne en helt anden indstilling. Visionen for den svenske virksomhed Kärnfull Next er, at kommuner og virksomheder har deres egne mini-atomkraftværker.

De såkaldte Small Modular Reactors (SMR) skal sælges i hele Skandinavien, fortæller selskabet.

“Små modulære reaktorer kan give forsynings- og industrikunder større fleksibilitet end traditionelle reaktordesigns og kan levere ren, kulstofemissionsfri energi, der kan bruges til at levere både elektricitet, brint, ammoniak, syntetiske brændstoffer og industriel varme,” skriver selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygger reaktor i Canada

Kärnfull Next har for nyligt indgået en aftale med Hitachi om at udvikle og bygge BWRX-300, en 300 megawatt vandkølet, naturlig cirkulations-SMR med passive sikkerhedssystemer. Modellen udnytter design- og licensgrundlaget for større kogende vandreaktorer, en teknologi Sverige har stor erfaring med.

BWRX-300 skal bygges i Canada og forventes at stå klar til brug i 2028. Men om politikerne vil, kan selskabet have de første atomkraftværker klar i Sverige allerede i 2029, lover selskabets grundlægger, John Ahlberg.

Sælger 100% kernekraftstrøm til danskere

Selskabet sælger faktisk allerede atomkraft til danskerne. For nyligt trådte de ind på det danske marked med selskabet Kärnfull Energi, der tilbyder strøm fra 100% kernekraft.

Kärnfull, der har hjemme i Göteborg, blev stiftet i 2018 og har siden 2019 leveret kernekraftstrøm til svenske kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom de elselskaber, der sælger strøm fra vindmøller, garanterer Kärnfull, at der produceres kernekraft svarende til kundens forbrug.

MERE OM SAMME EMNE:

Blandt de investorer, der har lagt penge i Kärnfull Next, er mangemilliardæren Mohammed Al-Amoudi der også har ejerskab i det svenske olieselskab Preem AB.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.