×
TeknologiTophistorie

Finner vil bygge ‘sikkert’ mini-atomkraftværk

Finske Steady Energy vil bygge et lav-risiko mini-atomkraftværk til varmeproduktion inden 2030.

Sidste års enerkrise satte for alvor gang i diskussionen om kernekraft herhjemme. Men den har også aktiveret en række kreative tanker om teknologien rundt om i verden. Med hjælp fra nye investorkroner satser det finske firma Steady Energy på at bygge et mini-atomkraftværk, der skal levere fjernvarme, inden 2030.

Nyheden ved LDR-50, som er betegnelsen på det nye mini-atomkraftværk, er en væsentlig lavere risiko for alvorlige ulykker i tilfælde af et læk.

Reaktoren er designet til at fungere ved omkring 150 grader Celsius og under 10 bar (145 psi). Dermed er driftsbetingelserne mindre krævende end på traditionelle reaktorer. Samtidig forenkler det de tekniske løsninger, der er nødvendige for at opfylde de høje sikkerhedsstandarder i den nukleare industri.

“Det tryk, der kræves af LDR-50-reaktoren, kan sammenlignes med trykket i en husholdnings-espressomaskine. Det fungerer ved et lavere tryk end et fjernvarmenet. Det sikrer, at i tilfælde af en funktionsfejl, som fører til en lækage, holdes lækagen inde i varmeværket uden at bringe mennesker eller miljøet i fare,” siger Tommi Nyman, administrerende direktør i Steady Energy.

mini-atomkraftværk
Illustration af LDR-50 reaktoren (foto: VTT).

Fjernvarmereaktoren har været under udvikling siden 2020. Den er udviklet hos det statsejede og statskontrollerede VTT Technical Research Center of Finland Ltd. Den vil være i stand til at levere en varmeeffekt på 50 MW. Et tal, der er tilstrækkeligt til at opvarme en lille by.

Passiv nedkøling

Den passive nedkølingsløsning, der er indbygget i LDR-50, spiler en væsentlig rolle for sikkerheden.

LDR-50 reaktormodulet er lavet af to indlejrede trykbeholdere og mellemrummet mellem dem er delvist fyldt med vand. Hvis nedkølingen i de de primære varmevekslere kompromitteres, begynder vandet i det mellemliggende rum at koge, hvilket danner en effektiv passiv varmeoverførselsvej ind i reaktorbassinet. Systemet er ikke afhængigt af elektricitet eller nogen mekaniske bevægelige dele, som kan svigte og forhindre kølefunktionen. Innovationen blev tildelt et patent i 2021.

Steady Energy har netop modtaget to millioner euro i investorpenge. De skal bruges til at demonstrere anlæggets funktionalitet, ved at bygge en mockup i 1:1 skala drevet af elektrisk varme.

Læs mere: Svenske mini-atomkraftværker skal løse stigende energipriser.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.