Datacentrenes vand- og elforbrug holdes skjult

Tallene findes – men du får dem ikke nødvendigvis at se

EU’s regler omfatter datacentre med mindst 500 kW installeret IT-effekt. De skal blandt andet rapportere energiforbrug, vandforbrug, brug af vedvarende energi og udnyttelse af overskudsvarme. Problemet er, at indberetning til myndighederne ikke nødvendigvis betyder offentlig adgang til de konkrete tal.

Lighthouse Reports har gennem omkring et år forsøgt at få oplysningerne udleveret i samtlige 27 EU-lande. I ti lande lød svaret ifølge organisationen, at myndighederne ikke lå inde med de efterspurgte data. I en række andre lande blev oplysninger afvist med henvisning til blandt andet virksomheders fortrolige oplysninger.

Holland viser, hvor stort hullet kan være – og landet beskrives endda som et af de mere åbne. Brancheorganisationen Dutch Datacenter Association registrerede ved udgangen af 2025 186 kommercielle datacentre over grænsen på 500 kW. Den hollandske myndighed RVO havde oplysninger om 104. Offentlige tal for strømforbruget fandtes kun for 44 datacentre og for vandforbruget hos 47.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de øvrige datacentre bryder reglerne. Myndighederne kan eksempelvis ligge inde med oplysninger, som ikke er offentliggjort. Men for borgere, journalister og lokalpolitikere er resultatet det samme: Det kan være meget svært at se, hvor hårdt et konkret datacenter belaster elnet og vandforsyning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt EU-mærke skal skabe overblik

EU-Kommissionen har netop offentliggjort en ny fælles ordning, der skal gøre det lettere at sammenligne datacentres bæredygtighed. Ordningen ser blandt andet på energieffektivitet, vandforbrug, brug af ren energi og genanvendelse af overskudsvarme.

Men netop her retter Lighthouse Reports sin skarpeste kritik. Organisationen mener, at EU’s nye mærkning viser forskellige effektivitetsforhold uden samtidig at offentliggøre de faktiske forbrugstal for det enkelte datacenter.

Det kan sammenlignes med at få at vide, at en bil er energieffektiv uden at få oplyst, hvor mange kilometer den kører, eller hvor meget energi den samlet bruger. Et meget stort og effektivt datacenter kan således stadig have et enormt samlet strøm- eller vandforbrug.

Klager over EU-Kommissionen

Lighthouse Reports har derfor indbragt sagen for den komité, der overvåger Aarhus-konventionen. Konventionen skal blandt andet sikre offentlighedens adgang til miljøoplysninger og mulighed for at deltage i beslutninger med betydning for miljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lighthouse Reports argumenterer for, at EU-Kommissionen holder miljøoplysninger tilbage, som offentligheden efter konventionen burde have adgang til. Organisationen kritiserer samtidig, at hensynet til virksomhedernes forretningshemmeligheder efter dens vurdering vejer for tungt.

Der er foreløbig tale om en klage. Det er altså ikke fastslået, at EU-Kommissionen har overtrådt Aarhus-konventionen.

Datacentre bliver en stadig større strømsluger

Diskussionen bliver næppe mindre relevant de kommende år. EU vurderer, at datacentre allerede står for tæt på tre procent af unionens samlede elforbrug, og Kommissionen har som ambition at tredoble Europas datacenterkapacitet frem mod 2035.

Også i Danmark kan udviklingen blive voldsom. I Energistyrelsens seneste analyseforudsætninger regnes der med en samlet dansk datacenterkapacitet på omkring 1.000 MW i 2030. Med styrelsens antagelser om, hvor meget kapaciteten faktisk udnyttes, svarer det til cirka 6 TWh strøm om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2040 vokser fremskrivningen til 26,8 TWh og i 2050 til 35,9 TWh. Energistyrelsen understreger samtidig, at udviklingen er behæftet med betydelig usikkerhed.

Netop derfor er spørgsmålet om åbenhed blevet langt mere aktuelt.

For mens AI-tjenesterne føles vægtløse, foregår arbejdet bag dem i meget fysiske bygninger med tusindvis af servere, kraftige elforbindelser og køleanlæg. Og efterhånden som de fylder mere i Europas energisystem, bliver det sværere at argumentere for, at deres faktiske forbrug kun er en sag mellem datacenteret og myndighederne.