Et digt skrevet af en chatbot kan næppe imponere nogen længere. Men når digtet er skrevet af en AI-chip, der suser rundt om Jorden i en satellit, begynder det at blive interessant. Og det er præcis, hvad Google nu har præsteret.
Den amerikanske techgigant har for første gang fået en AI-model til at behandle en forespørgsel på en serverchip i rummet og sende svaret tilbage til Jorden. Dermed er Google kommet et lille, men vigtigt skridt nærmere en fremtid, hvor enorme AI-datacentre ikke nødvendigvis skal ligge på landjorden. De kan i stedet svæve rundt over vores hoveder.
Det første svar fra rummet var et digt
Det hele begyndte den 1. oktober, da Google sendte en særlig satellit i kredsløb med en SpaceX-raket. Satellitten er udviklet sammen med rumvirksomheden Planet og er udstyret med Googles egne AI-processorer, de såkaldte TPU’er. Efter flere ugers test lykkedes det i denne uge at starte Googles AI-model Gemma 4 direkte på satellittens hardware.
Artiklen fortsætter efter annoncen

