Forskere ved National University of Singapore har sammen med datacenterfirmaet DayOne og Cortical Labs bygget et serverrack, hvor en del af databehandlingen foregår i levende menneskelige neuroner. Det såkaldte Biological Data Centre består af 20 biologiske computere fra Cortical Labs. Hver CL1-enhed indeholder omkring 800.000 laboratoriedyrkede menneskelige nerveceller. Samlet arbejder systemet altså med omkring 16 millioner neuroner.
Cellerne er dyrket fra stamceller og koblet til almindelig computerhardware gennem mikroelektroder, der både kan sende og registrere elektriske signaler.
Hjerneceller skal hjælpe AI
Pointen er ikke at erstatte almindelige processorer fra den ene dag til den anden. Forskerne vil undersøge, om biologiske neurale netværk kan løse bestemte opgaver mere energieffektivt og lære ud fra langt mindre datamængder end traditionelle AI-modeller.
Ifølge professor Rickie Patani fra NUS Medicine handler projektet både om ny computerteknologi og om bedre at forstå, hvordan biologiske systemer lærer og tilpasser sig.
Cortical Labs peger blandt andet på medicinudvikling, robotter, cybersikkerhed og svindeldetektion som mulige anvendelser.
Det er især energiforbruget, der gør teknologien interessant. Strømforbruget fra verdens datacentre vokser kraftigt i takt med AI-boomet, og biologisk computing kan ifølge virksomhederne bag potentielt klare visse beregninger med en brøkdel af energien.
Den påstand skal dog stadig bevises i større skala. Det nye anlæg er først og fremmest en prototype og et forskningsmiljø – ikke et biologisk alternativ til de enorme AI-datacentre, der allerede er i drift.
Men med levende menneskelige neuroner siddende direkte i serverracket er grænsen mellem computer og biologi blevet lidt mindre tydelig.
