Teknologi

Tysklands kunstige sol vækker håb om næsten ubegrænset strøm

Den tyske fusionsmaskine Wendelstein 7-X er i gang med nye forsøg. Drømmen er næsten uudtømmelig energi fra den kunstige sol.

sol
Fusionsanlægget Wendelstein 7-X (foto: Max Planck-instituttet for Plasmafysik)

En enorm maskine i en tysk forskningshal kan måske blive en af nøglerne til fremtidens energiforsyning. Her arbejder forskere på at tæmme den samme proces, som får Solen til at lyse. Lykkes det, kan vi få adgang til en helt ny energikilde, der hverken er afhængig af solskin, blæsevejr eller fossile brændsler.

Maskinen hedder Wendelstein 7-X og står i den nordtyske by Greifswald. Den er verdens største fusionsanlæg af typen stellarator, og efter en længere pause er forskerne nu i gang med en ny række eksperimenter.

På sociale medier bliver projektet allerede fremstillet som en revolution, der kan forsyne hele kloden med elektricitet inden 2040. Det er mildest talt optimistisk. Men bag de overdrevne påstande gemmer sig faktisk nogle ganske bemærkelsesværdige fremskridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lille bid af Solen på Jorden

Mens traditionelle atomkraftværker skaber energi ved at spalte tunge atomkerner, forsøger Wendelstein 7-X at gøre det modsatte. Her er målet at få lette atomkerner til at smelte sammen. Det kaldes kernefusion og er den proces, der frigiver enorme mængder energi i Solens indre.

Problemet er, at fusion er ekstremt vanskelig at kontrollere på Jorden.

Forskerne skal opvarme en gas til mange millioner grader, så den bliver til plasma. Det er så varmt, at intet almindeligt materiale kan holde til at røre ved det. Derfor bruger Wendelstein 7-X hele 50 specialformede, superledende magnetspoler til at holde plasmaet svævende i et kraftigt magnetfelt.

Teknologien fungerer faktisk allerede, men udfordringen er at holde processen stabil længe nok til, at den i fremtiden kan blive grundlaget for et kraftværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har allerede sat verdensrekord

Og her er tyskerne faktisk nået ganske langt. I maj 2025 satte Wendelstein 7-X en verdensrekord for en central måleværdi inden for fusionsforskning, det såkaldte tripelprodukt, ved plasmaudladninger af længere varighed. Forskerne formåede at opretholde særligt gunstige plasmaforhold i 43 sekunder. Det lyder måske ikke af meget, men resultatet var en vigtig milepæl.

Under et andet forsøg blev der tilført 1,8 gigajoule varmeenergi over seks minutter. Det viste, at anlægget kan håndtere store energimængder over længere tid. Det er dog vigtigt at understrege, at der var tale om energi tilført plasmaet – ikke elektricitet produceret til elnettet.

Forskerne har også opnået plasmatemperaturer på omkring 40 millioner grader.

Nu er en ny forsøgsrunde i gang. Frem til 10. december gennemføres eksperimenter, som blandt andet skal bringe forskerne tættere på målet om langvarig og stabil drift. Arbejdet fortsætter efter planen i begyndelsen af 2027. På længere sigt er ambitionen at kunne opretholde plasma i op til 30 minutter under de rette forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvornår får vi strøm fra fusion?

Wendelstein 7-X er slet ikke bygget til at producere elektricitet. Det er et forskningsanlæg, som skal demonstrere, at teknologien kan fungere. Der er altså ingen planer om, at netop denne maskine snart skal sende strøm ud til tyske husstande.

Til gengæld bliver erfaringerne allerede brugt i udviklingen af fremtidens fusionskraftværker.

I februar 2026 indgik Max Planck-instituttet en aftale med energiselskabet RWE, delstaten Bayern og virksomheden Proxima Fusion om at udvikle næste generation af fusionsanlæg. Første skridt er et demonstrationsanlæg ved navn Alpha. Det skal efter planerne bevise, at man kan få mere energi ud af selve fusionsprocessen, end der bruges til at opvarme plasmaet.

Derefter er ambitionen at bygge et egentligt fusionskraftværk kaldet Stellaris på grunden til et tidligere atomkraftværk i Gundremmingen. Proxima Fusion håber at kunne demonstrere afgørende teknologiske gennembrud i 2030’erne. Men selv hvis det lykkes, er der yderligere udfordringer, før teknologien kan levere strøm til konkurrencedygtige priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan ændre vores energiforsyning

Hvis fusionskraftværker en dag bliver kommercielt rentable, kan konsekvenserne blive enorme. Et velfungerende fusionskraftværk vil i princippet kunne levere elektricitet døgnet rundt, uafhængigt af vejret. Selve fusionsreaktionen udleder ikke CO2, og processen kan ikke udvikle sig til en ukontrolleret kædereaktion som i en traditionel fissionsreaktor.

Fusion er dog ikke uden tekniske udfordringer eller radioaktivt affald. Blandt andet skal forskerne udvikle materialer, der kan modstå kraftig neutronstråling, og finde løsninger til sikker og kontinuerlig brændstofforsyning. Derudover skal teknologien kunne konkurrere økonomisk med blandt andet vindmøller, solceller og andre energikilder.

Perspektivet derfor først og fremmest langsigtet: Fusion kan måske en dag blive en stabil og klimavenlig del af vores elforsyning. Men det er alt for tidligt at love billigere strøm. Og påstanden om, at én tysk reaktor kan forsyne hele planeten med elektricitet i 2040, har ikke hold i virkeligheden.

MERE OM SAMME EMNE:

Det gør ikke forskningen mindre interessant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For første gang begynder konkrete planer om kommercielle fusionskraftværker at tage form på baggrund af resultater fra maskiner som Wendelstein 7-X. Drømmen om at hente energi fra Solens egen kraft er med andre ord rykket et skridt tættere på virkeligheden. Men der er stadig et godt stykke vej fra en verdensrekord i et laboratorium til billig strøm i stikkontakten.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.