Sonos-ejere har fået en lille gave, i form af en opdatering. I dag har Sonos har fået AirPlay 2. Det betyder, at lyd fra apps på iOS-enheder kan streames direkte til multirumssystemer fra Sonos – det gælder både musik, podcasts, radio, video, lydbøger og meget mere. Sonos lovede under lanceringen af Sonos Beam, at opdateringen ville komme i løbet af juli – og det har de altså overholdt.
Siri på sidelinjen
Opdateringen betyder også, at Siri kan bruges til at starte musik på Sonos-systemet. Men i modsætning til Amazons digitale assistent, Alexa, er Siri ikke integreret dybt i Sonos; i stedet for at kunne tale direkte til højttalerens indbyggede mikrofon, skal kommandoer sendes gennem en iPhone eller iPad. Det er dog ikke Sonos, der er sprunget over, hvor gærdet af lavest, men Apple der nidkært kun lader Siri dybt integreres i egne produkter. Eksempelvis Sonos One-konkurrenten HomePod.
Vi har benyttet beta-software fra Sonos til at lege med AirPlay 2-integrationen i en måneds tid og den fungerer helt upåklageligt. Sig “Siri, spil Abba på Sonos” til iPhone eller Apple Watch, så flyder tonerne. Hvis altså du har et Apple Music-abonnement, for det virker (endnu?) ikke med andre tjenester som eksempelvis Spotify. Man kan til gengæld manuelt sætte f.eks. Spotify til at spille på Sonos-højttalerne via AirPlay-ikonet. Eller Youtube, for den sags skyld; det er en funktion, der har været savnet hos Sonos-brugere.
Artiklen fortsætter efter annoncen


