Apple har her til aften dansk tid frigivet watchOS 5.1.2, der aktiverer den berygtede EKG-funktion. I hvert fald for amerikanere. Funktionen kræver nemlig godkendelse af myndighederne, hvorfor det kan tage en rum tid inden vi danskere får lov til at lege med. Oprindeligt gik de rygter om, at spærringen kunne undgås ved at skifte Område til USA, men den går ikke. Apple har sikret sig, at funktionen slet ikke kan tilgås uden for USA.
Til gengæld får vi danske Apple Watch-ejere – lige som alle andre – glæde af en række andre små-opdateringer. Den nye Infograf-urskive har fået flere komplikationer, nemlig Find Venner, Home, Mail, Kort, Beskeder, Telefon og Remote. Men stadig ingen Podcasts.
Opdateringen ændrer også på, hvordan billetter virker med Wallet-app’en, idet understøttede billetter nu selv popper op, når uret holdes hen til en trådløs kortlæser.
Artiklen fortsætter efter annoncen

