Elektronik

Nu kommer Apple AirPower alligevel

AirPower

Det er et af verdens mest berømte stykker hardware der aldrig kom – såkaldt vaporware: AirPower. Apples flade oplader, der kan lade både en iPhone, Apple Watch og AirPods (via en trådløs oplader du også lige skal købe først, vel at mærke). Men hvor vi nærmest havde opgivet, viser det sig nu, at det alligevel ikke er helt urealistisk at den nye oplader dukker op i handlen – og før, vi kunne have forestillet os.

Er i produktion

Det er rygter fra en kendt kinesisk producent der nu tyder på, at Apple allerede har sat produktionen af den nye oplader igang hos deres producent Luxshare Precision. ChargerLAB, et site der er relativt troværdigt når det kommer til den slags rygter, hævder i hvert fald, at det netop er det, der er sket.

— ChargerLAB (@chargerlab) January 12, 2019

Og den er endda så fremskreden, at vi ifølge rygterne vil kunne se AirPower i butikkerne ganske snart.

Avanceret oplader

MERE OM SAMME EMNE:

AirPower kan noget, de andre ikke kan kan – den har nemlig muligheden for at oplade alle tre enheder på én gang. Ikke nok med det – det er nemlig ligemeget, hvor på måtten man placerer de tre forskellige enheder. Konkurrerende produkter er der masser af, men her er det kun muligt at placere de forskellige produkter på en bestemt sted. Derudover vil de tre produkter “tale” sammen igennem AirPower, der får en miniudgave af iOS indbygget.

Vi kan forvente at se AirPower i butikkerne indenfor en måneds tid, hvis rygterne holder sandt.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: