Teknologi

MobilePay lukker ned for ældre iPhone- og Android-modeller

MobilePay er en af de mest populære apps i Danmark, men nu dropper tjenesten ældre iPhone-modeller – og Apple Watch.

MobilePay
Foto: MobilePay

Er det ved at være nogle år siden, du sidst har købt ny telefon, så er der risiko for, at du ikke længere kan bruge MobilePay. Tjenesten har besluttet at lukke ned for understøttelsen af ældre iPhone- og Android-modeller, hvilket blandt andet går ud over iPhone 4 og Samsung Galaxy S3. Nu er det nok ikke mange kunder det drejer sig om, men tjenesten har samtidig droppet understøttelsen af Apple Watch, som de igennem et par år har “drillet”:

”I denne version har vi besluttet at fjerne understøttelsen af Apple watch, der igennem længere tid har drillet. Tak til alle jer, der har været med på rejsen,” skriver MobilePay på App Store under den seneste opdatering.

“Nyheden” blev også breaket af Peter Gregersen, Lead UX designer hos MobilePay, på Twitter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Det er naturligvis ikke Android 5.0-enheder, der forsvinder fra tjenesten, men Android 4.0-modeller. Samtidig forsvinder understøttelse af enheder, der kører på iOS 9.

MobilePay har mere end 4 millioner brugere i Danmark.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: