Spotify mener at Apple favoriserer sin egen musiktjeneste Apple Music foran både Spotify og andre tjenester og vil nu have Den Europæiske Konkurrencemyndighed til at tage affære. Det skriver Spotify-stifteren Daniel Ek i et blogindlæg.
Han mener at Apple gør det svært for Spotify, forde Apple både ejer en musiktjeneste og sælger adgang til andre musiktjenester via App Store.
“Apple kræver, at Spotify og andre digitale tjenester betaler et gebyr på 30 procent på køb, der er foretaget gennem App Store – også på opgraderinger fra Free til Premiumservice. Det tvinger os til at øge prisen på vores Premium-abonnement til et stykke over Apple Music. Det kan vi ikke, hvis vi skal være konkurrencedygtige,” skriver Daniel Ek blandt andet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

