Vi nærmer os med hastige skridt lanceringen af Huawei P30 serien den 26. marts og der er efterhånden lækket adskillige oplysninger om telefonerne. Senest har disse billeder af en rød udgave af P30 Pro spredt sig på nettet.
Billederne – eller renderingerne – er publiceret af den troværdige lækker Roland Quandt og viser Huawei P30 Pro i en spøjs Tequila Sunrise-farve. Hvis den er troværdig, vil den blive lanceret sammen med sorte, hvide og “twilight”-udgaver.
Mere interessant er det, at billederne viser, at der ikke er noget hovedtelefonstik. Til gengæld er der en infrarød port, som potentielt kan bruges til at fjernbetjene en fladskærm eller enhver anden infrarød-kompatibel enhed. Tidligere læk har vist, at den almindelige udgave af Huawei P30 (altså ikke Pro) ikke vil have infrarød, men bibeholder hovedtelefonstikket.
Artiklen fortsætter efter annoncen




