Ved et event har Pete Lau i dag løftet sløret for den seneste serie af OnePlus-telefoner. OnePlus 7-serien består af tre modeller; en OnePlus 7 basismodel, OnePlus 7 Pro samt OnePlus 7 Pro 5G, der kan koble sig på 5G-netværket, når det – forhåbentlig senere på året – bliver tilgængeligt herhjemme. Det store es i ærmet er en skærm med imponerende specs, men også kameraet på de nye telefoner har fået en gedigen overhaling.
5G-modellen lanceres i første omgang udelukkende i samarbejde med engelske og finske teleselskaber, men mon ikke OnePlus inden efteråret vil lave en aftale med TDC, der er det p.t. mest ambitiøse teleselskab i 5G-udviklingen?
OnePlus 7 Pro
Den egentlige topmodel et 7 Pro, der har fået en 6,67 tommer stor QHD+ AMOLED-skærm uden nogen former for udskæringer eller indhak. Bare ren skærm til kant hele vejen rundt. Samtidig har skærmen 90Hz, hvilket betyder, at skærmen opdateres 90 gange på blot ét sekund, og som giver en flydende skærmoplevelse. Med HDR10 og HDR10+ kan indhold fra streamingtjenester desuden opleves i den bedst mulige kvalitet. OnePlus 7 Pro har fået den højeste bedømmelse, nemlig A+, fra skærmeksperterne hos DisplayMate, hvilket gør telefonens skærm til en af de bedste på markedet.
Artiklen fortsætter efter annoncen



