TDC har her til aften annonceret en særdeles ambitiøs plan for udrulningen af 5G-netværket i Danmark. Teleselskabet siger, at de vil tilbyde landsdækkende dækning i Danmark om mindre end 21 måneder, nemlig i slutningen af næste år. TDC vil allerede til sommer foretage pilottest med tilbud til udvalgte kunder – og indlede udrulningen i oktober i år.
– Jeg er rigtig glad for, at TDC nu vil påbegynde etableringen af fremtidens infrastruktur og muliggøre et Digitalt Danmark med DET bedste landsdækkende trådløse net, siger Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.
– Med 5G tages et kvantespring på kapacitet, internethastighed og intelligente forbindelser. Med andre ord vil 5G være startskuddet til en ny epoke for den digitale økonomi og gøre det muligt for Danmark at udbygge sin position som global digital frontløber, siger hun videre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

