På trods af udfordringer med mistanker om spionudstyr i deres netværksprodukter, er kinesiske Huawei flyvende, når det handler om mobiltelefoner. Selskabet har i dag offentliggjort, at den bare syv uger gamle P30 Pro er den bedst sælgende Huawei-smartphone i Danmark nogensinde – noget der gør det svært for Huawei at følge med efterspørgslen.
– Vi har fra starten set en overvældende efterspørgsel, og vi har haft svært ved at følge med efterspørgslen – specielt de nye spændende farver Aurora og Breathing Crystal er populære, forklarer Marie Dam Feldborg, marketing- og kommunikationschef hos i Huawei Danmark, i pressemeddelelsen.
Kameraet gør tricket
I de første syv uger efter lanceringen har Huawei Danmark således solgt mere end dobbelt så mange (112 procent) P30 Pro sammenlignet med salgstallene for den forrige topmodel P20 Pro de første syv uger efter lanceringen. Forklaringen skal – ifølge Huawei selv – for en stor dels vedkommende findes i telefonens Leica-udviklede kamera, der strøg direkte til tops på DxOMarks liste over de bedste mobilkameraer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

