×
Gadgets

Ny læk: Huawei P30 Pro får infrarød sender

Seneste nyt fra rygteland viser Huawei P30 Pro i Tequila Sunrise-variant og med en infrarød sender ombord.

Vi nærmer os med hastige skridt lanceringen af Huawei P30 serien den 26. marts og der er efterhånden lækket adskillige oplysninger om telefonerne. Senest har disse billeder af en rød udgave af P30 Pro spredt sig på nettet.

Billederne – eller renderingerne – er publiceret af den troværdige lækker Roland Quandt og viser Huawei P30 Pro i en spøjs Tequila Sunrise-farve. Hvis den er troværdig, vil den blive lanceret sammen med sorte, hvide og “twilight”-udgaver.

Mere interessant er det, at billederne viser, at der ikke er noget hovedtelefonstik. Til gengæld er der en infrarød port, som potentielt kan bruges til at fjernbetjene en fladskærm eller enhver anden infrarød-kompatibel enhed. Tidligere læk har vist, at den almindelige udgave af Huawei P30 (altså ikke Pro) ikke vil have infrarød, men bibeholder hovedtelefonstikket.

Det er uvist hvad Huawei har tænkt sig med infrarød. Det er en funktion, der engang var standard på smartphones, men nutildags bruges den ikke så ofte længere, da mange tv-enheder i stedet er på wifi.

Bortset fra det, så ligner de lækkede billeder noget vi har set før i tidligere læk; inklusive den dråbeformede notch, en smal rammer og fire kameralinser på bagsiden. Læs vores smugkig på Huawei P30 for alle detaljerne.

Herunder billederne, som er blevet sluppet løs på Twitter:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.