Den danske e-handelsvirksomhed, SmartWeb, har analyseret mere end 1600 webbutikker for at tegne en profil af den typiske onlineforbruger. Mænd fra jyske byer dominerer top ti over storforbrugerne på nettet.
Hvor du bor i landet spiller i høj grad en rolle i forhold til, hvor mange af dine penge, du bruger på webshops. Selvom Jylland kun rummer 46 procent af Danmarks befolkning, har landsdelen 60 procent af de 10 mest indkøbsivrige postnumre ud af landets mere end 1625 postnumre.
Det postnummer med det højeste gennemsnit på købssummen, helt præcis 1611 kroner, er Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg. Dernæst kommer Aarhus V med 1412 kroner per ordre. I den modsatte ende af skalaen med købssummer helt nede på omkring 400 kroner ligger Tune ved Roskilde, Odense NØ og Sunds ved Herning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

