Den har været ventet med spænding, den nye el Mini Cooper. Men nu, hvor BMW endelig har løftet sløret for den elektriske Mini, er der en del skuffelse at spore på nettet; den nye bil er nemlig allerede forældet når den forlader fabrikken.
Rækkevidde på 200 til 232 km
Rækkevidden på den nye Mini Cooper er opgivet til 200 til 232 km – og det mest realistiske er nok det mindste tal, i hvert fald hvis kørslen inkluderer motorvej. Dagens standarder for elektriske biler ligger en del over det – selv en Renault Zoe kører næsten 400 km i den største konfiguration. Der er dog selvfølgelig ingen direkte sammenligning mellem de to biler ellers.
Langsom i optrækket
Udover den lidt skuffende rækkevidde leverer bilen heller ikke just den vilde accelleration; den skulle ifølge BMW ramme 100km/t efter 7,3 sekunder. Det er ikke dårligt – i hvert fald ikke, hvis man sammenligner med benzinbiler – men i forhold til de fleste andre elbiler er det absolut ikke prangende.
Artiklen fortsætter efter annoncen

