Elbiler

MG får dansk comeback med elektrisk SUV

Det legendariske sportsvognsmærke MG vender tilbage til Danmark efer 15 år med en ren elbil i SUV-kategorien. Den skal sælges direkte fra nettet.

MG
Skærm med Apple CarPlay er standard.

Det gamle engelske bilmærke MG ses primært på veteranbiler, men næste år vender virksomheden tilbage med en ren elbil. Første model bliver den kompakte SUV med navnet MG ZS EV, der i størrelse er tæt på VW Tiguan. Bilen skal udelukkende sælges via internettet, men firmaet allierer sig med lokale importører for at give kunderne mulighed for at se bilen fysisk inden slutsedlen underskrives.

MG ZS EV får en rækkevidde på beskedne 263 kilometer (WLTP) på en fuld opladning af den 44,5 kWh store batteripakke, hvilket placerer den i samme kategori som eksempelvis Renault Zoe. Batteriet kan hurtiglades med 50 kW, så det kan nå 80 procent kapacitet på 45 minutter. Ladestikket er placeret bag bilens logo på fronten.

Elmotoren yder 143 hk og giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på ni sekunder. Startprisen på bilen i Danmark er endnu ikke offentliggjort, men i England starter prisen på det, der svarer til 180.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Bilen bliver dog ikke samlet i England. MG og Rover gik i 2005 konkurs og blev overtaget af Kinas største bilproducent, Shanghai Automotive, SAIC, der siden 2016 har bygget MG ZS i en benzinudgave til det kinesiske marked. Herunder lanceringsvideoen:

Bilen sendes allerede ud på de elbils-glade markeder i Holland og Norge i år, mens vi danskere må vente til 2020. Læs også vores anmeldelse af Audi E-Tron – en SUV i en noget anden prisklasse …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.