Ikke alene bliver Porsche Taycan den første elektriske bil fra den tyske billegende, det bliver også den første bil i verden, der har indbygget Apple Music. Det betyder, at man vil kunne lytte til musiktjenestens brutale katalog af sange, kuraterede spillelister og Beats Radio 1 radiostationen uden at skulle tilkoble en mobiltefon. Porsche siger at de planlægger at forære tre års gratis mobildata til kunderne – og vil også inkludere et halvt års medlemskab af Apple Music til nye og eksisterende Porsche-ejere.
– Porsche og Apple Music passer perfekt sammen. Vi deler fælles værdier og den samme nådesløse holdning til brugeroplevelse, kvalitetsteknik, design og innovation, siger Detlev von Platen, medlem af direktionen for salg og marketing hos Porsche AG i pressemeddelelsen.
Det har længe været muligt at lytte til Apple Music via Apple CarPlay, som Porsche har understøttet siden 2015, men det er første gang at Apples musiktjeneste bliver bygget ind som en standard-app i bilens styresystem.
Artiklen fortsætter efter annoncen

