Der blev solgt imponerende 328 eksemplarer af Porsche Taycan elbilen herhjemme i 2020, men Porsche vil naturligvis gerne sælge flere. Derfor har de udvidet modelrækken med en fjerde variant, der skærer knapt en kvart million af prisen. Til gengæld har den “kun” baghjulstræk – og flere af de større modellers lækkerier, skal tilkøbes som ekstraudstyr.
Som standard er der monteret et 1-lags Performancebatteri med en bruttokapacitet på 79,2 kWh i den nye indstigningsmodel. Det giver en rækkevidde på fine 431 kilometer (WLTP). Til gengæld er ladehastigheden sænket en smule i forhold til de større modeller; den nye model kan lade med op til 225 kW, mens de større modeller kan lades med op til 270 kW.
Det er også muligt at betale ekstra og få en udgave med Performancebatteri Plus, der har batteripakke på 93,4 kWh, en rækkevidde på 484 kilometer (WLTP) og ladehastighed på op til 270 kW. Prisforskellen mellem dem er på 50.000 kroner. Her er det gjort lidt mere overskueligt:
Artiklen fortsætter efter annoncen

