Philips har været for hurtig til at dømme det buede tv for dødt i Norden. Det siger Samsung, der samtidig oplyser, at mere end hvert tredje Samsung-fjernsyn, der sælges, er af den buede type.
“Buede tv er hverken et salgstrick eller en designgimmick. Det er et produkt, som er kommet for at blive,” siger Kasper Thomsen, der er salgschef for TV hos Samsung Danmark.
Reaktionen kommer efter at TP Vision, som står bag Philips TV, i sidste uge fortalte, at de stopper salget af de buede fladskærme i hele Norden med øjeblikkelig virkning. Ved samme lejlighed kaldte TP Vision-direktøren Henrik Kyhl de buede fladskærme for “en designgimmick”. Læs mere her: Philips: De buede skærme er en gimmick.
Artiklen fortsætter efter annoncen

