Samsungs tredje foldbare telefon – efter Galaxy Z Fold og Z Flip – bliver en opfølger til Galaxy Fold. Og med Fold 2 (som i øvrigt stort set var “outet” i tidligere leaks) ser det ud til, at Samsung har svaret på meget af den kritik den første udgave af telefonen fik.
Større “lille” skærm
Den første udgave af Fold havde en ganske lille skærm på “ydersiden”. I praksis var den ikke meget bevendt, og fungerede nærmest kun til at få notifikationer. I den nye version er skærmen blevet væsentlig større, hvilket betyder at man nu ikke behøver at folde telefonen ud for at gøre ting. Det er en ganske betragtelig forbedring. Skærmen udenpå telefonen er 6,2″, imens skærmen der foldes ud er hele 7,6″. Begge skærme er altså større end skærmene på forgængeren.
Mindre “notch”
Et andet stort kritikpunkt på den første telefon var den relativt store “notch” – altså kameraudskæring – inde i telefonen når den er foldet ud. Det har Samsung også fået styr på nu – der er faktisk kun et lille hul til kameraet, hvilket er betydeligt mere diskret.
Artiklen fortsætter efter annoncen













