En af nyhederne i iOS 14 er den nye Adaptive Lighting-funktion, som bages ind i Apples HomeKit-standard til intelligente hjem. En funktion, der ændrer belysningens farver, efterhånden som dagen går. Nu er der dukket skærmbilleder op, der viser, at Signify arbejder på at bygge funktionen ind i Philips Hue. Billederne stammer fra tyske betatestere, der har fået opdateringen ind på Hue Bridge.
Ideen bag Adaptive Lighting – adaptiv belysning – er at lyset i hjemmet skal være mere dynamisk. Det skal give varmt lys om morgenen og et koldere lys senere på aftenen, og det skal naturligvis vis ændres kontinuerligt og helt automatisk.
Som vanlig stiller Apple en såkaldt API til rådighed, men det er op til producenterne selv at bygge funktionen ind i deres produkter. Det er ikke nogen overraskelse, at netop Signify og Philips Hue er blandt de første; ikke alene har Philips længe forsket i lysets påvirkning af mennesker, de er også historisk set hurtigt ude med nye Apple / HomeKit-teknologier.
Artiklen fortsætter efter annoncen



