Fremtidens HjemTophistorie

Her er alle efterårets Philips Hue-nyheder

Tresidet Ambilight på enhver fladskærm er blot en af de mange Philips Hue-nyheder der bliver præsenteret i dag. Se dem alle her.

Nu kan fladskærme fra enhver fabrikant udstyres med ægte tresidet Ambilight. Den største af efterårets nyheder fra Philips Hue er Philips Hue Play gradient lightstrip der kommer i tre forskellige størrelser, tilpasset skærmstørrelser, og kan monteres bag på fladskærmen.

Men der var generelt godt med nyheder i posen, da Signify tirsdag præsenterede deres nye efterårskollektion for pressen. Her er en oversigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Philips Hue Play Gradient Lightstrip

Den ‘almindelige’ Lightstrip kan godt nok vise millioner af farver, men kun en enkelt af gangen. Denne nye Play Gradient Lightstrip kan generere og vise flere forskellige farver på én gang. Den er lavet til at blive monteret bag på fladskærmen og fås i størrelser til 55, 65 og 75 tommer skærme. Ved at kombinere den nye Lightstrip med Philips Hue Play HDMI Sync Box kan man således give sit eksisterende tv tresidet Ambilight. Gradient Lightstrip kommer i handelen den 6. oktober til 1.349 kr. (55″), 1.499 kr. (65″) og 1.729 kr. (75″).

Gradient Lightstrip-sættet til montering på fladskærmen.

Philips Hue Iris

Den klassiske Philips Hue Iris, der bruges til at “farve vægge” har fået en overhaling med flere Lumen (op til 570) og mulighed for at vise flere farver. Den er også blevet udrustet med stofledning og Bluetooth-forbindelse. Den kommer i både sort og hvid – og udsendes derudover i fire farver i et begrænset oplag, nemlig guld, rosé, sølv og kobber. Alle seks varianter kommer i handelen 6. oktober og standardudgaven koster 749 kroner, mens de fire specielle udgaver koster 899 kroner.

Philips Hue Iris.

Philips Hue Ensis

Hidtil har loftslampen Ensis udelukkende kunnet fås i hvid, men i år introducerer Signify også en sort model. Ensis lyser både op og ned takket være to integrerede LED-strips, så du kan have hvidt lys under lampen og enhver anden farve til at “male” loftet over lampen. Den nye model kommer i butikkerne 20. oktober og koster 2.999 kroner.

Philips Hue Ensis.

Flere Filament-pærer

Sidste år lancerede Signify de såkaldte filament-pærer og i år introduceres der to nye varianter, White Filament G125 (299 kr.) der er en større globeformet pære, samt White Filament ST27 (269 kr.) en større Edison-formet pære.

De to nye Filament-pærer.

Den hidtil mindste …

Hils på den mindste Philips Hue pære: Philips Hue White Luster E14 (149 kr.)Denne nye lyskilde passer i mindre lamper. Pæren kan dæmpes, har Bluetooth indbygget. Den fås ikke i en farve-variant.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Back to top button