Underholdning

Gidseltagning er det nye sort

Gidseltagning

Både Viaplay og Kanal 5 satser på terror og gidseltagning i nye dramaserier, når de giver deres bud på Danmarks næste store thriller-satsninger. For Viaplay bliver det en tv-serie på otte afsnit med titlen Embassy Down, der udspiller sig på en nyåbnet amerikansk ambassade i København, hvor terrorister angriber og tager gidsler. Serien får premiere som streaming på Viaplay i 2018.

Kapring i Metroen

MERE OM SAMME EMNE:

Kanal 5 kommer dem dog i forkøbet med den noget mere dansklydende Gidseltagningen, der blandt andet udspiller sig i den københavnske metro. Serien, der ligeledes har otte afsnit, får premiere på Kanal 5 i foråret 2017. Gidseltagning, der har Kasper Barfoed (Sommeren 92, Kandidaten, Dicte) som hovedforfatter er godt i gang med optagelserne og har blandt andet Paprika Steen, Johannes Lassen, Sara Hjort Ditlevsen og Dar Salim på rollelisten.

Otte timers drama

Det otte timer lange drama Embassy Down er skrevet af Anders Frithiof August (Arvingerne og Bedrag) og bliver instrueret af René Ezra og Tomas Radoor (Krigen, Kapringen, Klassefesten). Rollelisten er stadig hemmelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.