Elbiler

Proppet sportsudgave af Skoda Enyaq iV

Skoda lancerer nu to Sportline-udgaver af elbilen Enyaq iV med masser af eksklusivt udstyr og lynladning oven i hatten.

Skoda Enyaq iV

Allerede inden Skoda Enyaq iV er klar til at køre ud på den danske veje, har Skoda udvidet med to sportslige versioner, der ikke alene er proppet med ekstraudstyr, men også nyder godt af lynopladning på 100 eller 125 kW DC, hvilket er mindst dobbelt så hurtigt som indstigningsmodellen.

‘Sportline’-konfigurationen kan tilføjes til Enyaq iV 60 og topmodellen Enyaq iV 80 og omfatter blandt andet sportschassis med 15 millimeter sænkning foran og 10 millimeter bag, samt 20-tommer antracitfarvede Vega-alufælge.

I kabinen kan man sætte sig i Design Selection Sportline-interiøret, hvor sportstolene foran og bagsædet er beklædt med Suedia-mikrofiber, og hvor instrumentbordet er beklædt med kunstlæder med kontrastfarvede syninger, ligesom panelerne har kulfiber-look. For at understrege det sportslige element har Sportline selvfølgelig også alupedaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skoda Enyaq iV Sportline 60Skoda Enyaq iV Sportline 80
Batteripakke58 kWh (netto)77 kWh (netto)
Rækkevidde (WLTP)408 kilometer523 kilometer
Opladning11 kW AC / 100 kW DC11 kW AC / 125 kW DC
Motor132 kW (179 hk)150 kW (204 hk)
PrisFra 369.995 kr.Fra 419.995 kr.

Enyaq iV Sportline 60 har blandt andet varmepumpe, Climatronic-klimaanlæg med tre zoner, sædevarme foran, multifunktionslæderrat, 13-tommer infotainmentskærm, navigation, anhængerforberedelse, el-indfældbare sidespejle med varme, paraply i fordøren og parkeringssensorer bag.

Vælger man Enyaq iV Sportline 80 får man ydermere varme i multifunktionslæderrattet, paler til styring af regenering, bakkamera, Drive Mode Selection samt parkeringssensorer både for og bag.

MERE OM SAMME EMNE:

Senere på året kommer endnu en sportsmodel, nemlig Skoda Enyaq iV Sportline 80x med firehjulstræk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sammenligning koster indstigningsmodellen, Skoda Enyaq iV 50, 298.995 kroner. Den har en rækkevidde på 361 kilometer (WLTP) men kan kun lades med 7,5 kW AC og 50 kW DC. Du kan se de øvrige modeller og priser her. Her er et par billeder mere af Sportline-udgaven (klik for større):

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.