Takket være et større prisfald hos Skoda, starter den store og rummelige SUV, Enyaq, nu fra 349.995 kroner. Her får man i Enyaq 60 Premium en rækkevidde på 395 kilometer, 179 hestekræfter og en stor udstyrspakke. Pakken inkluderer bla. adaptiv fartpilot, LED Matrix-forlygter med fjernlysassistent, klimaanlæg med 3-zoner, nøglefri betjening, trådløs opladning, elektrisk justerbart førersæde med memory, el-bagklap og metallak m.m.
Længere rækkevidde og flere kræfter fra 379.995 kroner
Ønsker man en Enyaq med længere rækkevidde og flere hestekræfter, er Skoda nu klar med en 85 Premium-variant. Udgaven her har det store batteri på 77 kWh, der giver en rækkevidde på op til 557 kilometer. Motoren har ligeledes også mere overskud, med 286 hk ombord. Premium-modellen starter fra 379.995 kroner, hvilket markerer et prisfald på 41.000 kroner. Udstyret er mere eller mindre det samme som 60 Premium-varianten, dog med lidt hurtigere lynladning på op til 135 kW, kontra 120 kW.
Enyaq 85 Premium minder derfor meget om den nye ID.4 Style-variant, der også starter fra 379.995 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

