Der er endnu adskillige måneder til lanceringen af den næste generation af iPhones, men rygtesmedene er naturligvis i fuld sving. Kameraet er altid et af de områder, der får størst opmærksomhed fra både producenter og forbrugere og analytikeren Ming-Chi Kuo mener at vide, hvordan Apple har tænkt sig at forbedre det i iPhone 13.
Årets Pro-modeller, hævder han, vil nemlig få autofokus i ultravidvinkelkameraet – og næste år vil det dryppe ned på de “almindelige” modeller. Det fortæller websitet 9to5Mac.
På de eksisterende Pro-modeller har både telelinsen og vidvinkellinsen autofokus, der hjælper med at gøre billedet skarpt. Med en udvidelse til ultravidvinkel kan det forbedre eksempelvis landskabsfotos.
Artiklen fortsætter efter annoncen

