Rumudforskningsspillet No Man’s Sky svævede på en sky af hype, da det udkom. Men selv om det fik mange gode anmeldelser, så var forventningerne blandt nogle også så skyhøje, at vreden var stor, da spillet slet ikke levede op til dem.
Til lands, til vands og i luften
Nu kommer så den anden store og gratis udvidelse, der atter radikalt ændrer No Man’s Sky. De væsentligste tilføjelser er køretøjer, som kan gøre navigationen på spillets mange planeter nemmere og sjovere – man kan også tilføje racerbaner til sine baser, og for at det ikke bare skal være et solo-projekt, kan man nu dele sine baser, så andre spiller kan komme på besøg og udforske ens udpost.
Derudover er der en lang række grafiske tilføjelser, så spillet, der nok høstede sin største ros for de mange farverige planeter, nu bliver endnu flottere. Udover generelle grafiske tweaks, så er der nu mulighed for at udforske galaksen i 4K. Og der er et indbygget foto-mode, så man kan kæle for sine skærmskud og blandt andet ændre lys og vejr.
Artiklen fortsætter efter annoncen

