Android Automotive er blevet en særdeles populær løsning til bilproducenter, der ikke vil bruge kræfter på deres eget styresystem til bilerne. Det huer naturligvis ikke Apple, der tilsyneladende arbejder på en konkurrent, der går under navnet IronHeart. Det hævder kilder til Bloomberg. Ligesom Automotive skal IronHeart integreres langt dybere i bilens systemer.
Bloomberg citerer “kilder med viden om sagen”, men Apple vil naturligvis ikke udtale sig offentligt.
Det er syv år siden CarPlay kom til verden og bandt iPhone sammen med bilens infotainmentsystem. Men med IronHeart sigter Apple efter at kunne tilgå både klimasystemer, inteligente sæder, speedomeret, omdrejningstælleren og brændstofinformationer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

