ElbilerTeknologiTophistorie

Apple præsenterer komplet styresystem til biler

Apple CarPlay får snablen direkte ned i bilens systemer, præcis som Android Automotive. Volvo, Polestar, Ford og Audi er med i udviklingen.

Android Automotive er de seneste år blevet et voldsomt populært styresystem til elbiler. Ford, Volvo, Renault og Polestar er blandt frontløberne. Men nu får Automotive direkte konkurrence fra Apple, der vil ind og have en bid af kagen. CarPlay udvides, så det kan få snabelen ned i bilens systemer og udnytte alle bilens skærme.

Det fortalte Apple, på deres World Wide Developers Forum mandag aften. Systemet vil blive lanceret “til næste år”, men Apple gav et indblik i, hvordan det kommer til at fungere.

Vigtigst er det, at det nye CarPlay vil kunne få adgang til bilens systemer. Det betyder at CarPlay, lige som Automotive, vil kunne betjene eksempelvis klimanlægget. Men det ser ud til at Apple dykker længere ned, så CarPlay også kan tilgå bilens hastighed og andre kritiske informationer (batteriniveau etc.). Samtidig kan systemet udnytte alle bilens skærme, uafhængig af størrelse og konfigurationer.

“Dybere integration med køretøjet vil give brugerne mulighed for at gøre ting som at styre radioen eller ændre klimaet direkte gennem CarPlay, og ved at bruge køretøjets data vil CarPlay problemfrit gengive hastigheden, brændstofniveauet, temperaturen og mere på instrumentgruppen,” skriver Apple.

Apple CarPlay
Det nye CarPlay vil fungere på alle bilens skærme.

Apple kunne samtidig præsentere en liste over bilproducenter, der allerede støtter op om det nye Apple CarPlay. Deriblandt Audi, Ford, Mercedes-Benz, Honda, Renault og Polestar. Altså mange af de samme producenter, der også har bekendt sig til Android Automotive.

Både Volkswagen og Tesla glimrer dog ved sit fravær.

Disse bilproducenter støtter op om det nye Apple CarPlay.

Opbygget af moduler

Det så også ud til, at der er en høj grad af brugerbestemelse i forhold til, hvordan layoutet op skærmene skal være. Det lignede umiddelbart at forskellige moduler kan flyttes rundt på skærmene, som man foretrækker.

“Brugere vil være i stand til at personliggøre deres køreoplevelse ved at vælge forskellige ‘gauge cluster’ designs, og med tilføjet understøttelse af widgets vil brugerne få overblik over information fra vejr og musik direkte på deres bils instrumentbræt,” skriver Apple.

Her har vi samlet en række af de skærmbilleder, Apple viste:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.