Efter at det tidligere på ugen kom frem, at sikkerheden i det nye MitID ikke er helt i top, har de danske banker valgt at give kunderne forlænget frist til at skifte fra NemID. De kunder, der har fået besked om at skifte, får udsat fristen fra 30 til 45 dage.
Dermed håber bankerne, at Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark, der står bag MitID, når at rulle en sikkerhedsopdatering ud, der skal lappe usikkerhederne. Opdateringen skulle komme i første halvdel af december.
– Vi ønsker ikke at tvinge folk over, hvis de er utrygge ved at skulle skifte over på løsningen, inden sikkerhedsopdateringen kommer på plads, siger Michael Busk Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, til DR.
Artiklen fortsætter efter annoncen

