Withings har præsenteret deres seneste sundhedsgadget på CES-messen, en badevægt der også kan lave elektrokardiogrammer (EKG). Withings Body Scan måler naturligvis vægt, men kan også tilbyde avancerede aflæsninger for kropssammensætning, nerveaktivitet gennem sved, vaskulær sundhed, personlige sundhedsplaner og mere.
EKG’en måles ved hjælp af et ekstra håndtag, der skaber det nødvendige kredsløb.
“Body Scan består af en enkel hærdet glasplatform med et udtrækkeligt håndtag. Body Scan indeholder fire vægtsensorer og 14 ITO-elektroder i platformen og 4 elektroder i rustfrit stål i håndtaget til 6-aflednings-EKG og segmentel kropssammensætningsanalyse. Den tilbyder en årelang batterilevetid og inkluderer en større 3,2” LCD-farveskærm med høj opløsning, der viser statistik,” fortæller Withings.
Artiklen fortsætter efter annoncen


