Elbiler

Marty McFlys Delorean genopstår som elbil

Så er det officielt. Delorean DMC-12 vender tilbage fra fortiden som en rendyrket elbil senere i år.

Delorean

Den ikoniske Delorean DMC-12, der blev udødeliggjort i Tilbage til Fremtiden-filmene i 1980’erne, får et comeback som elbil. Efter flere år med rygter, har Delorean Motor Company postet en lille teaservideo på de sociale medier. Den lover premiere på bilen allerede senere i år.

Det 15 sekunder lange klip afslører naturligvis ikke, hvordan bilen kommer til at se ud. Men det afsløres dog, at den bibeholder mågevingedørene (som også Tesla Model X benytter).

Delorean-bilen kom oprindeligt på markedet i 1981 og blev kun produceret i få år. Det var selskabets eneste bil. Tilbage til Fremtiden-filmene har dog udødeliggjort den og skabt evige rygter om en genkomst. Selv Lego har lavet en udgave, man kan samle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For omkring et år siden lavede et italienske designfirma Italdesign et koncept af bilen, som minder ikke så lidt om den teaser, Delorean Motor Compnay nu har sendt ud. Om der er et decideret samarbejde vides endnu ikke.

Delorean

MERE OM SAMME EMNE:

På selskabets hjemmeside kan man “skrive sig op til fremtiden”. Der har vi hermed gjort, så vi kan holde dig opdateret med nyheder om Delorean elbilen. Herunder det oprinelige tweet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.