Den kommer som elbil senere i år, men allerede til april lancerer Lego et Delorean byggesæt, baseret på udgaven fra Tilbage Til Fremtiden trilogien. Og sikke et sæt. Ikke alene ser Legobilen temmelig naturtro ud, der medfølger også props fra filmene i form af hoverboard, nummerplader og plutoniumkerner. Og så naturligvis både Marty McFly og Doc Brown som minifigurer.
Tilbage Til Fremtiden-sættet består af ikke færre end 1.872 klodser. I samlet tilstand knejser den ombyggede Delorean DMC med dimensioner på 355 x 190 x 110 millimeter. Det er i virkeligheden et tre-i-en sæt, da man selv bestemmer, hvilken udgave af bilen, man vil bygge.
Lego har skabt sættet i samarbejde med filmselskabet Universal Pictures. Bob Gale, der var medforfatter på trilogien, er ikke overraskende meget begejstret for sættet:
Artiklen fortsætter efter annoncen







