Fortiden skal nok primært findes i referencerne til den legendariske DMC DeLorean, som blev udødeliggjort i Tilbage til Fremtiden-filmene i de glade 80’ere. For den nye DeLorean med efternavnet Alpha5 er blevet opdateret til et styk topmoderne elbil.
De karakteristiske mågevinge-døre er bibeholdt. Ydelsen på DeLorean Alpha5 er måske også omtrent nok til at sende den tilbage til fremtiden. Den når 0-100 km/t på 2.99 sekunder. Og 0-88 mil/t på 4.35 sekunder, som kendere af filmen vil vide er et ganske væsentligt tal. Topfarten nås ved 250 km/t. Det 100 kW store batteri giver en rækkevidde på lige over 480 kilometer.
Egentlig, så gik den oprindelige virksomhed bag den originale DeLorean nedenom helt tilbage i 1982. Et firma baseret i Texas opsnappede rettighederne efter de i en årrække havde været leverandør af reservedele til den originale model. Nu er de så klar med DeLorean Alpha5, som skal bringe mærket tilbage.
Artiklen fortsætter efter annoncen










