OnePlus gav deres mange fans sved på panden, da de i september annoncerede store ændringer. Kodebasen fra OxygenOS og ColorOS skulle nemlig smelte sammen til én platform i løbet af 2022.
Googles Android-platform tillader de enkelte telefonproducenter at tilføje deres egne overbygninger. For at strømline de to søsterselskaber ville de derfor tage det bedste fra deres respektive overbygninger – OxygenOS og ColorOS – for at stå med et fælles styresystem til sidst.
Første skridt mod den fælles strategi var den Android 12-baserede OxygenOS 12. Udrulningen heraf har dog været plaget af store problemer. Ikke mindst softwarefejl, der har givet brugerne problemer med 5G-signal og pludseligt afsluttede opkald.
Artiklen fortsætter efter annoncen

