Går du rundt og tænker, at hverken Apple Watch eller Android Wear-rivalerne er det helt rigtige smartwatch til dig. At du kan gøre det bedre selv? Så skal du tjekke Block Wearables; et nyt engelsk produkt, der gør det muligt at bygge sit helt eget smartwatch ved hjælp af små moduler – ikke ulig Google Project Ara smartphone-projekt.
Du kan påklipse moduler, der giver uret bedre batterilevetid, tilføje GPS, evnen til telefonopkald, trådløs betaling, pulsmåler – mulighederne er i teorien uendelige. Og opfindes der en ny teknologi, der passer til smarture, kan den tilføjes hen ad vejen.
Det er i hvert fald hele ideen bag Block Wearables, der blev vist frem på CES-messen i januar og meldes klar til forudbestillinger i løbet af en måned eller to.
Artiklen fortsætter efter annoncen

