Den russiske rigmand Alisher Usmanov, der i går fik sin yacht beslaglagt, er på EU og USA’s sanktionsliste over oligarker der nu er mål for Vestens vrede over invasionen af Ukraine. Men indtil videre ændrer det ikke på, at rigmanden ejer betydelige dele af rigtigt mange store tech-virksomheder.
Ejer dele af kinesisk telefonproducent
En af de virksomheder, den russiske oligark har en “betydelig” andel i, er kinesiske Xiaomi. I forvejen har det kinesiske firma været i problemer fordi de har været under anklage for at tillade de kinesiske myndigheder at spionere på brugerne – det er endda gået så vidt, at den Litauiske forsvarsministerium tidligere ifølge The Guardian valgte at advare imod brugen af Xiaomi telefoner – faktisk gik de så vidt som til at opfordre til, at litauere skulle smide deres Xiaomi telefoner ud. Nu kan det kinesiske firma altså igen komme i modvind, fordi Usmanov altså ejer en del af virksomheden. Det er ikke lykkedes os at finde ud af, hvor meget han faktisk ejer, for det holdes hemmeligt af både USM, Usmanovs investeringsselskab og Xiaomi selv. Internt i Rusland ejer Usmanov det største russiske internetfirma, Mail.ru.
Facebook, AirBnB og Über
Usmanov er, udover sit medejerskab af Xiaomi, via sit selskab USM, ikke uvant ud i tech-verdenen. Han var således ifølge Forbes en af de første investorer i Facebook, ligesom han også har ejet – og ejer – aktier i flere andre vestlige teknologivirksomheder, blandt andet Über og AirBnB. AirBnB har dog tidligere i dag valgt at trække sig fra det russiske og hviderussiske marked, så det må forventes at Usmanov ikke har nogen direkte indflydelse på driften af AirBnB.
Artiklen fortsætter efter annoncen

